ACT prækvalificeret til Holbæk Arena

Idrætsfaciliteterne i Holbæk by er generelt nedslidte. Derfor har byrådet gennemført en visionsfase og senest har byrådet udvalgt deltagerne til arkitektkonkurrencen om en ny arena, hvor nøgleordene er fleksibilitet, åbenhed og rummelighed. 

Konkurrencen omfatter en masterplan, der indeholder en samlet plan for Holbæks idrætsfaciliteter, herunder også de nødvendige infrastrukturanlæg. Et masterplanområde på 42 ha. Masterplanen skal i hovedtræk omfatte en central bygning, svømmehal, skøjtehal, cykelhal, spring- og motorikhal, bevægelsessale, atletikfaciliteter, løbe- og vandreruter, lege- og danseområder, amfiteater, fodboldstadion, boldspilsbaner, tennisanlæg, BMX-bane, værksteds- og garagebygninger samt rekreative områder.

Idræt og aktivitet samt det mere frie dynamiske byliv, hvor bevægelse og forskellige aktiviteter kan finde sted, er et vigtigt element i byen, der kan være med til at skabe liv og mangfoldighed, og som naturligt kan bidrage til folkesundheden. Bevægelse og aktivitet er en meget fundamental ting i vores liv og hverdag, der er med til at bringe mennesker sammen, danne fællesskaber og ikke mindst styrke vores sundhed og velvære.

Det er derfor med særlige stor interesse, at ACT sammen med COBE,  Vilhelm Lauritzen og Rambøll ser frem til at byde ind på denne opgave.

Med denne konkurrence åbnes muligheden for at skabe en helt ny agenda for byudvikling og byrums-design, hvor idræt, sundhed og social bæredygtighed er omdrejningspunkt for et nyt rekreativt og aktivt byområde. Vi ser denne opgave som et spændende afsæt for at udvikle området til et tidssvarende offentligt anlæg, der er i overensstemmelse med tidens idrætstendenser, brugernes behov og bymæssige udfordringer.

Læs mere på Holbæk Kommunes hjemmeside her

Comments are closed.