Holbæk Arena

Holbæk Arena - Main render

Holbæk Kommune gennemførte en arkitektkonkurrence, der skulle opgradere byens idrætsfaciliteterne ud fra nøgleordene fleksibilitet, åbenhed og rummelighed. 

Konkurrencen omfattede en masterplan på 42 ha, indeholdende en samlet plan for Holbæks idrætsfaciliteter, herunder også de nødvendige infrastrukturanlæg. Masterplanen skal i hovedtræk omfatte en central bygning, svømmehal, skøjtehal, cykelhal, spring- og motorikhal, bevægelsessale, atletikfaciliteter, løbe- og vandreruter, lege- og danseområder, amfiteater, fodboldstadion, boldspilsbaner, tennisanlæg, BMX-bane, værksteds- og garagebygninger samt rekreative områder.

Vores vinderprojekt ”Holbæk-Loopet” tager fat i en fokus på aktivitet, motion og sundhed, og bringer byen et skridt videre mod en ny og mere helhedsorienteret planlægning, der handler om sammenhænge, forbindelser og ikke mindst en aktiv by. Helt centralt i det arkitektoniske koncept for forslaget ”Holbæk Loopet, en aktiv bydel i Holbæk”, står en række loops, der binder de forskellige faciliteter på området sammen og samtidig inviterer til aktiviteter undervejs.

Målet er klart – Holbæk Arena skal gøre borgerne i Holbæk Kommune til hverdagsmestre ved at skabe flere og bedre muligheder for aktivitet, sundhed, leg, læring og fællesskab. Faciliteterne i det nye aktivitetsområde skal hver især kunne bruges til flere forskellige idrætter og aktiviteter, og der skal skabes et åbent miljø, hvor aktivitet i bred forstand er i centrum. Dette opnås ved at skabe en række synergi effekter imellem de organiserede og de uorganiserede idrætsaktiviteter.

”Holbæk-Loopet” præsenterer en plan og struktur, der både rummer elitesporten og hverdagsmesteren, for det er netop i dette spændingsfelt, det uforudsigelige, livlige, det aktive og legende opstår. I Holbæk-Loopet mødes alle mennesker trods forskelligheder. Motion samler og motion er fællesnævner for alle uanset alder, hudfarve, køn, bopæl og indkomst. Her synliggøres alle aktiviteter og funktionerne bliver tilgængelige og tilbydes for alle fra loopet.

Projekt: Masterplan
Lokation: Holbæk, Danmark
Type: Inviteret konkurrence
Skala: 420.000 kvm
Budget: –
Klient: Holbæk Kommune
Partnere: COBE, Vilhelm Lauritzen, Rambøll
Status: 1.Plads, under udvikling
Ydelse: Strategi, Programmering, Landskabsdesign, Aktivitetsdesign

Comments are closed.